Bøger / faglitteratur / erindringer

Da fødsler var en naturlig ting : Rosa Thomsen, en nordenfjords jordemoder, fortæller


Beskrivelse


Rosa Thomsens (f. 1934) beretning om tiden som distriktsjordemoder i Nordjylland da hjemmefødsler var ganske naturlige og udramatiske.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. jan. 2009

af

af

Laura Michelsen

d. 6. jan. 2009

En lille beretning om et jordemoderliv på landet "i gamle dage". Bogen hører hjemme i hyggelæsnings afdelingen og vil nok appellere mest til andre inden for jordemoderfaget med interesse for fagets udvikling.

Rosa Thomsen fortæller til Grit Niklasson, der formidler Rosas oplevelser fra et langt liv som jordemoder i Nordjylland. Først hører vi lidt om hendes tid som elev på Rigshospitalet, men hovedparten af fortællingerne stammer fra Rosas tid som distriktsjordemoder i adskillige sogne i Nordjylland. Bogen er inddelt i kapitler, der skal indramme de forskellige fortællinger, der alligevel næsten alle har som hovedfokus, hvor fattige og ringe forholdene var i de små hjem dengang. Rosa beretter dog også om den naturlighed og hjælpsomhed, der prægede forholdene omkring en fødsel i disse år. Man får indtryk af et liv præget af mange stærke og rørende oplevelser med de fødende kvinder. Beretningen slutter i midten af 70'erne med nedlæggelsen af distriktsordningen, der betød at kvinderne nu skulle føde på hospitalet i stedet for hjemme. Noget der i Rosa Thomsens øjne var en unaturlig ting.

Bogen minder i stil, omfang og målgruppe meget om Else Pedersens Sygepleje i gamle dage fra 2008.

Bogen fortæller om et spændende og livsbekræftende job og rummer mange rørende historier, men den når efter min mening aldrig rigtig ud over anekdotestadiet. På trods af kapitelinddelingen opleves den lidt ustruktureret og opremsende.