Da danerne blev kristne

Med udgangspunkt i de store hilsner fra fortiden: gravhøjene og kirkerne – diskuteres trosskiftet i Norden. Forf.s tese er, at der længe før Ansgar (826) var kristne i Danmark, og at de ofte ikke var romersk, men fx irsk påvirket. Kristendommen kom med rejsende, soldater m.v., til Danmark, hvor den afløste asa-troen. Den egt. kristning var afsluttet omkring 1060. Den skete uden tvang, for kirken var god til at optage gamle elementer fra folkereligionen i sig under nye navne. Trosskiftets problemer gennemgås grundigt, herunder bl.a. den nye læres elementer (fx anger og synd), kirkens krav og forbud (fx mod udsættelse af børn). Sideløbende med trosskiftet består dele af folkereligionen (f.eks. høstoffer i kirkerne), og forf. ser i de overleverede folkesagn om sten, gravhøje og kirker, at hverken asa-troen eller kirken har kunnet imødekomme bondebefolkningens behov for at sikre frugtbarheden på markerne. Derfor har de under begge religioner fortsat deres naturdyrkelse. Forf., der er stærkt påvirket af Martin A. Hansen og Vilh. Grønbech, argumenterer overbevisende for sine teser i denne kulturhistoriske kirkehistorie, som er et flot bidrag til nyoplysning af middelalderen. Tankevækkende ses den romanske sejrende Kristus på forsiden.

Læs hele vurderingen