Bøger / faglitteratur til børn

D.E.S.I.G.N. : dagligdags elementære småting, indbo og gakket nips


Beskrivelse


Om møbler, lamper og andre genstande designet af nogle verdens bedste designere gennem de sidste 150 år. Her beskrives 70 skøre og geniale klassikere fra hele verden. Måske støder du på noget, du kender fra din egen stue?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. aug. 2012

af

af

Lars Larsen

d. 31. aug. 2012

Sjov bog om designklassikere fra 1859 til 2011. Sprogligt henvendt til børn fra 11 år, men også god underholdning for voksne.

Velkendte møbelklassikere fra Michael Thonets wienerstol fra 1859 til Arne Jacobsens trebenede myrestol i 1952 og Ikeas Klippansofa fra 1979. Sjove og stilskabende lamper og redskaber designet af arkitekter og formgivere fra hele verden. Alt er ordnet kronologisk og bliver underholdende beskrevet med forklaringer om baggrund og inspirationskilder og hvad designeren har tænkt sig med det, han har formgivet. Hver ting bliver præsenteret på et opslag og alle beskrivelser bliver ledsaget af ikoner med årstal, materiale og formål. Ikonerne bliver forklaret i indledningen, hvor der også er et 4 sider langt register med billeder af alle genstande. Bagerst i bogen et lige så langt kronologisk register med forfatterens overskrifter som ordningsord. Tegninger af genstande og designere ledsager og understøtter teksten med mange muntre detaljer. En let og underholdende indgang til 150 års formgivning af møbler og redskaber til hus og hjem.

Design og designere er et velbeskrevet emne, men jeg har ikke kunnet finde en så enkel og underholdende indgang.

Underholdende og enkel beskrivelse af 70 genstande med uhøjtidelig forklaring om baggrund og formål. Til unge og voksne.