Bøger / skønlitteratur / dramatik


Beskrivelse


Skuespil om to søstre i begyndelsen af 30'erne, den ene psykisk skrøbelig, den anden velorganiseret og dominerende. Et drama tager sin begyndelse, da hjemmeservicemanden Kasper kommer ind i deres tilværelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. dec. 2001

af

af

Torben Wendelboe

d. 3. dec. 2001

Lise Jørgensens drama handler om to søstre, der er midt i 30erne, Alex (Alexandra) og Søs (Anne); de er vidt forskellige men fælles om drømmen om den store kærlighed. Søs har oplevet suset engang på en ferie og drømmer nu om at genopleve det, Alexandra har ingen oplevelse at se tilbage på men kun fantasibilleder. De er vidt forskellige, Søs er gennemorganiseret og igangsættende, Alex virker udflydende og initiativløs. Men så hyrer Søs den unge hjemmeservice-mand Kasper til at få sat skik på Alexs lejlighed. Og så sker der ting og sager i dette både komiske og groteske drama. Alex bliver så glad for Kasper at hun bedøver og binder ham for at beholde ham, og efter nogle tilløb er Kasper indstillet på at være kæreste med hende. Men det kan Søs ikke tåle, hun er selv voldsomt tiltrukket af den nydelige unge mand, og et dramatisk spil er i gang mod en barsk afslutning. Lise Jørgensens drama har bund i disse års moderne danske dramatik men i en helt personlig udformning og i en flot balance mellem humor og drama, der også gør stykket velegnet som læsedramatik. Opført på Teatret Kaleidoskop foråret 2001.