Film / fiktion / science fiction

Colossal


Beskrivelse


Da Glorias liv går i opløsning pga. arbejdsløshed, druk og skilsmisse flytter hun til sin hjemby. Hun får arbejde på en bar, men opdager snart at hun tilsyneladende har ansvar for de bevægelser, der foretages af et stort monster i Korea. Opdagelsen bliver en ny start for Gloria.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. aug. 2017

af

af

Charlotte Cathrine Pedersen

d. 1. aug. 2017

Glorias ægteskab går i stykker. Hun flytter til sin gamle by og opdager at hun har magt over mystiske hændelser på den anden side af jorden. For alle der holder af et eventyrligt drama.

Gloria (Anne Hathaway) bor i New York, er arbejdsløs, gift med Tim og fester ofte hele natten. Tim får nok og smider Gloria ud. Hun flytter tilbage til sine forældres hus, og får arbejde på en bar hos en tidligere skolekammerat, Oscar. En morgen er hun på legepladsen, og hun opdager tilfældigt at hun derfra fjernstyrer en kæmpe robot, der skaber ravage i Seoul. Også Oscar spiller en rolle i fjernstyringen af de uhyggelige hændelser i Seoul. Han udnytter hendes tilstedeværelse, og snart er hun fanget i hans magtspil. Instrueret af Nacho Vigalondo.

Handlingen i Colossal er tynd og uforklarlig. Der er dog flere underholdende passager. Særligt dialogen i baren efter lukketid, er ganske sjov. Anne Hathaways fine skuespilpræstation kompenserer for den manglende røde tråd i filmen.

Colossal er først og fremmest beslægtet med Vigalondos andre film, som fx Los cronocrimesOpen windows og Open windows, hvor teknologi og overnaturlige hændelser er bærende elementer i fortællingenColossal er først og fremmest beslægtet med Vigalondos andre film, som fx Los cronocrimes og , hvor teknologi og overnaturlige hændelser er bærende elementer i fortællingen.