Bøger / faglitteratur / opskrifter

Cider & frugtvin : en håndbog i mikrobrygning


Beskrivelse


Vil du gerne i gang med at (mikro)brygge frugtvin og cider? Så bør du kigge nærmere på denne trin-for-trin-guide. Her får du en grundig indføring i frugt- og ciderbryggekunsten, ledsaget af en række opskrifter. For dem, der gerne vil i gang med hjemmebrygning af frugtvin og cider.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. mar. 2021

af

af

Lars Ovesen

d. 25. mar. 2021

Vil du gerne i gang med at (mikro)brygge frugtvin og cider? Så bør du kigge nærmere på denne trin-for-trin-guide. Her får du en grundig indføring i frugt- og ciderbryggekunsten, ledsaget af en række opskrifter. For dem, der gerne vil i gang med hjemmebrygning af frugtvin og cider.

Bogen indledes med et kort forord, hvor forfatteren beskriver indholdet samt sin tilgang til brygning. Herefter følger en kort introduktion til cider og frugtvin, hvorefter basisudstyr samt hygiejne beskrives. Efterfølgende behandles æbler og æblemost, og endelig kommer vi til selve brygningen. Her bliver læseren klogere på emner som laktose, pH-værdier, gær, klargøring af brygudstyr og forskellige smagsgivere. Herefter følger en række opskrifter på forskellige ciders samt frugtvin og mjød. Afslutningsvis findes der et afsnit om fejlfinding samt en præsentation af forfatteren. Teksten er løbende flankeret af diverse billedmateriale.

Hvis du ikke allerede er i gang med cider- og/eller frugtvinproduktion, så er dette en bog, der virkelig giver blod på tanden. Vejledningerne og opskrifterne er grundigt forklaret, nemme at følge samt forholdsvis nemme at gå til. Man må dog forvente en smule indkøb til udstyr samt ingredienser, men ikke noget, der er mere end et klik væk på nettet. Bogen indeholder også en række opskrifter, der giver den klassiske cider et tvist, hvis man har mod på at prøve det.

For yderligere opskrifter og/eller inspiration se Cider.