Bøger / skønlitteratur / roman

Cherry


Beskrivelse


Veninderne betyder alt for Clara, men da hun møder Karen, åbner det for en ny side af hende selv og hendes seksualitet. For læsesvage unge og voksne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. dec. 2021

af

af

Jytte Bræmer

d. 17. dec. 2021

Veninderne betyder alt for Clara, men da hun møder Karen, åbner det for en ny side af hende selv og hendes seksualitet. For læsesvage unge og voksne.

Den universitetsstuderende Clara bor sammen med Ellinora, og de er bedste veninder med Karoline og Alberte, som også er room-mates. Da hun møder den lidt mystiske Karen indleder de et seksuelt forhold, der får Clara til at opdage nye sider af sig selv. En lille roman om unge kvinder, deres liv, tvivl, venskaber, kærlighed og seksualitet. Læseteknisk bearbejdet med en lix på 20. Der er QR-kode forrest i bogen, der leder hen til hjemmeside, hvor teksten oplæses. Åben sats, orddelinger og enkelte ord er fremhævet med fed skrift.

Der er en sparsom handling i den lille roman. Det er mest af alt et signalement af et moderne pigeliv og en slags miljøbeskrivelse, der viser den tvivl og rastløshed om fremtiden, der karakteriserer skridtet fra ung til voksen. Originaludgaven har en minimalistisk skrivestil og en særlig sprogtone, som det ikke rigtigt lykkes at overføre til den letlæste udgave, der mest er præget af dialog. Ikke en af de mest vellykkede i den ellers gode letlæsningsserie "Læselyst", men dog et godt bud til de unge.

I samme letlæsningsserie findes en del titler om kærlighed og venskaber. Kan sammenlignes med Øl, bræk og kærlighed, hvor det er en drengevinkel på samme miljø og problemstillinger.