Bøger / skønlitteratur / dramatik

Charlie Papa Hotel
City of Doom
Hotel Salaam : tre skuespil


Beskrivelse


Tre skuespil, hvoraf de to er kammerstykker, inspireret af bl.a. film noir-genren.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. sep. 2009

af

af

Kent Skov

d. 29. sep. 2009

Denne dramatrilogi er et godt bud til dem, der vil følge en af landets mest alsidige forfattere. Dialogen er så udbygget, at skuespillene også er anvendelige som læsestykker. To af stykkerne er velegnede til mindre ensembler, der dog skal have det skuespilsmæssige håndværk i orden for at forløse det dramatiske potentiale.

Tre skuespil af den drevne og alsidige dramatiker, skuespiller og forfatter. Stykkerne foregår i nutiden, men er skrevet ud fra vidt forskellige positioner og tematikker. De to af stykkerne Charlie Papa Hotel (flykontroludtryk for CoPenHagen) og City of Doom er kammerstykker med besætninger på fire spillere. Det tredje stykke Hotel Salaam er en farce for en større besætning på 11 spillere, der foregår i en hotellobby i Nordafrika. GF opererer på kanten af sin egen definerede nutid, hvor situationer og scenarier sættes op mod hinanden eller direkte støder mod hinanden. Han er på en gang fascineret af et film-noire univers, der er anakronistisk outdated, og hvor en tjekket stil af i går udleveres, men måske alligevel holder i en indifferent nutid. Og hvor meget holder rock'n'roll-attituden og "sammenhængskraften" mellem de meget umage personer, der bliver iscenesat i en dødsscene på et luksushospice i City of Doom?.

GF bevæger sig ubesværet mellem flere skønlitterære genrer, hvoraf de mest markante er romanen Til månen og til venstre og dramaet Sidste breve fra Stalingrad.

Interessant og tidsudfordrende dramatrilogi af GF.



Informationer og udgaver