Den nyeste James Bond film Casino Royale er tredje indspilning af bogen, og den har fået stor mediedækning, bl.a. fordi danske Mads Mikkelsen har en af hovedrollerne som skurken Le Chiffre. Veltilrettelagt genudgives bogen på samme tidspunkt som filmen kommer. Den udkom første gang i 1953 (på dansk i 1959). En stor del af bogen foregår i Casino Royale, hvor James Bond har til opgave at slå den kommunistiske agent Le Chiffre ved spillebordet. Skurken har mistet et millionbeløb, der tilhører kommunisterne, og lykkes planen kan det være, at de selv dræber ham. Så let går det selvfølgelig ikke. James Bond narres, da den smukke kvindelige agent kidnappes. Han bliver selv fanget, udsættes for frygtelig tortur og kan se en sikker død i møde, da den russiske kontraspionageorganisation SMERSH rækker ham en hjælpende hånd. Bogen har en tynd handling. Manglende spænding, klicheagtige personkarakteristikker og visse steder en mandschauvinistisk hørm, som ikke passer til 2006. Bøgerne om James Bond har sine faste læsere, og for dem er bogen givet et must, men ellers er vi vant til spændings- og agentromaner på et væsentligt højere niveau.

Titlen kom 1. gang på dansk 1959, senere igen 1966 under titlen Banko for døden. Nu genudsendes den med titlen fra 1959; oversættelsen er i alle tre tilfælde den samme (udmærkede) af GreteJuel Jørgensen. Det er ejendommeligt efter så mange år, hvor Agent 007 er blevet identificeret med en filmperson, atter at møde det litterære forlæg. Man opdager, at der i romanerne intet findes afden let ironiske distancering, der præger filmene i retning af eventyret. Undertegnede kunne tjene sine penge let ved som anmeldelse at henvise til N. Chr. Lindtners Fleming-anmeldelse i BV 1962,s. 424, men det skal understreges, at de 22 år, der er gået siden, kun har gjort et ringe produkt endnu dårligere. Man lægger nutildags end ydermere stærkt mærke til slet dulgt herrefolksmentalitethos Flemings heltetyper, og til en palæontologisk kvindeanskuelse, samt dybt utiltalende racistiske over- og undertoner. I nærværende titel findes der en langt udtrykket og inderligt modbydeligtorturscene, dertilfulde bekræfter den sadisme, N. Chr. L. omtaler, og dette bliver ikke bedre af, at man fornemmer, Fleming ønsker at præsentere Bond som en slags excentrikerrival til anderledeslødige agent- og opdagerpersoner. Ingen sænkninger af kvalitetsgrænserne berettiger til anskaffelse af Flemings 007-bøger.