Bøger / faglitteratur / erindringer

Cash : en selvbiografi


Beskrivelse


Den amerikanske countrysanger Johnny Cash (1932-2003) fortæller om livets og karrierens op- og nedture, sin hårde barndom i bomuldsmarkerne, livet på landevejene, årene med pillemisbrug og selvmordsforsøg samt om den åndelige vækkelse, der bar ham igennem.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. nov. 2005

af

af

Kent Skov

d. 16. nov. 2005

Den verdenskendte countrymusiker med den karakteristiske stemme John(ny) Cash udgav denne selvbografi i 1997 og døde i 2003. Cash er ikke alene en stjerne hos countryfans. Han er/var også respekteret blandt det bredere pop-rockpublikum. Cash samarbejdede med Roy Orbison og Bob Dylan sidst i 60'erne, og det synliggjorde det crossover-potentiale, som han siden kunne nyde godt af. Cash debuterede ligesom Elvis på pladeselskabet Sun Records i 1955 og havde sin storhedsperiode fra 50'erne til først i 70'erne, forsvandt så, men fik et bemærkelsesværdigt comeback i 90'erne blandt et yngre publikum, og han turnerede meget i den periode. Cash er den ægte countryvare: født og opvokset under fattige kår i en bomuldsdyrkerfamilie i Arkansas. Han fortæller herfra og frem, åbent, personligt og detaljeret, men også (for det meste) usentimentalt om sin meget fattige opvækst og det tætte forhold til familien ikke mindst til den respekterede storebror Jack, der døde dramatisk og efterlod et traume hos Johnny. Cash fortæller også om sit alkohol- og pillemisbrug og selvfølgelig om sit musikerliv og den lykke og materielle velstand han opnåede. Han tager læseren med rundt til sine ejendomme forskellige steder i USA og til feriedomicilerne på Cuba og Jamaica, hvor familien i øvrigt overlevede et væbnet røveri. Bogen er altså i lige så høj grad en god ærkeamerikansk livshistorie som musikditto.


Djembe

Nr. 55 (2006)

af

af

Ivan Rod

Nr. 55 (2006)