Film / fiktion til børn / dukkefilm

Carsten & Gittes vennevilla. 5


Beskrivelse


Sammen med deres skøre venner oplever dukkerne Carsten og Gitte en masse sjove ting.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2010

af

af

Ricki Elsgaard

d. 11. nov. 2010

For drenge og piger i alderen ca. 4 til 7 år, men både de lidt ældre børn og voksne vil også kunne synes det er sjovt.

Fordelt på 2 dvd'er præsenteres her 6 af de indtil nu 26 afsnit, af hver 20 minutters varighed. Serien er produceret af Anders Morgenthalers Copenhagen Bombay, der er kendt for deres involvering i DR's store børnesatsning Ramasjang. Vi følger de to tøjdukker Carsten og Gittes hverdag sammen med deres skøre og sjove venner, bl.a. den vandrende pind Steffen, der er kommet til at give sig selv en splint i foden. Eller den trætte computer Conny der ikke får nok søvn, fordi den spiller poker på nettet hele natten. Som i meget andet godt børne-tv er der naturligvis indbygget små moraler i historierne, og det er også tilfældet her, så der er god mulighed for, at forældre og børn kan snakke om, hvad de enkelte afsnit egentligt handlede om.

Dukkerne bringer mindelser om de klassiske julekalendere Vinterbyøster og Jullerup Færgeby, mens man godt kan se, at Anders Morgenthaler (sammen med forfatteren Sanne Munk Jensen) har haft en stor finger med i spillet omkring humoren. Stemmeskuespillet er virkeligt velvalgt og sjovt, og selvom der sprogligt bliver brugt slang og bandeord, tager det aldrig overhånd og bliver på et niveau som i fx Terkel i knibe, 2004.

Super godt og sjovt børne-tv, med en humor der rammer en meget bred målgruppe. Mange vil kunne huske det fra tv og det vil være et sikkert hit i udlånssamlingerne. Kan varmt anbefales.