Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Carlo Chuchios gyldne drøm


Beskrivelse


Fantasy. Den unge Carlo finder et skattekort, og i jagten for at finde rigdom og lykke ender han med at rejse igennem et eksotisk land, sammen med en smuk men sørgmodig ung pige og en ret snakkesalig kameldriver.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. juli 2011

af

af

Zenia Johnsen

d. 11. juli 2011

Til både unge og gamle eventyrere. Romanen er oplagt som højtlæsning fra 7 år, men vil også kunne sende gode læsere fra 11 år på rejse.

Den unge dagdrømmer Carlo fyres fra sit job, og da han kort forinden er kommet i besiddelse af det, der tilsyneladende er et gammelt skattekort, beslutter han at drage af sted for at finde rigdom og lykke ved at følge De Gyldne Drømmes Rute. Sammen med en ung smuk kvinde, der har noget tungt med sig i den psykiske bagage, og en charmerende men også lidt upålidelig kameldriver møder han mange skæve og farverige mennesker som fx en drømmesælger, skurke og kærligheden. Historien om Carlo foregår i en fiktiv verden, der minder meget om Italien og et farverigt og sanseligt Mellemøsten. Personerne er levende, og historien drives frem af masser af humor og en spændende og eksotisk handling. Historien filosoferer charmerende over drømme og lykken. Romanen er udgivet posthumt. Forfatteren modtog adskillige priser og kendes især for fantasy-serien Kampen om landet Prydain, som også har vundet mange læsehjerter i Danmark.

Romanen rummer præcis samme sprudlende humor og fortælleglæde, som man også underholdes med i Alexanders Sigøjnerpigen Rizka og Rejsen til Arkadien.

En charmerende og humoristisk eventyrroman om at forfølge sine drømme. Romanen vil blive nydt af både unge, gamle, nye og dem, der i forvejen er fans af Alexander.