Film / fiktion til børn / komedier

Camp Rock


Beskrivelse


Camp Rock er åbnet! Mitchie Torres er en usikker teenager, der får sit livs chance da hun kommer med på den attraktive musik sommerlejr Camp Rock. Med på lejren er også Shane Gray, en ung og erfaren stjerne med et attitudeproblem, der modvilligt skal arbejde som gæstelærer hele sommeren. Han finder ny inspiration, da han hører Mitchie synge. Han begynder at lede efter den mystiske stemme. Uden at de ved det, kan de begge lære noget af hinanden, men vil skæbnen føre dem sammen?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. feb. 2009

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 3. feb. 2009

En film til samme publikum som High school musical. Filmen er tilladt for alle, men er primært til piger og drenge fra 8-15 år.

På Disney channel har High school musical længe været en succes, nu er den også kommet som spillefilm. Her kommer en anden danse og musikfilm - Camp Rock. En film der lægger sig lige i hælene på den tidligere succes. Denne Disney film er skåret over samme læst, blot med andre skuespillere og et lidt andet plot! Mitchie Torres er en usikker teenager, der får sit livs chance, da hun kommer med på den attraktive Camp Rock. Med på lejren er også Shane Gray. Han skal arbejde som gæstelærer hele sommeren. Ikke fordi han vil, men fordi han skal, ellers risikerer han at miste sin værdifulde pladekontrakt. Han finder ny inspiration da han hører Mitchie synge. Han begynder at lede efter den mystiske stemme. Der er mange dansenumre og scener med sang. Dramaturgien er bundet op på de overdådige dansenumre som bruges til at bære handlingen videre i filmen. Karaoke m.m. med som ekstramateriale.

Filmen falmer lidt ved siden af High school musical. En blanding mellem en traditionel amerikansk tv-soap, lidt West Side story og en god portion Grease, blot rykket et par årtier frem i tid og et par skoleklasser ned i alder.

Selv om filmen ikke helt når de samme "højder" som High school musical, så vil filmen alligevel kunne lokke rockstjernen frem i de fleste i målgruppen og der vil helt sikkert være et stort publikum til den.