Bøger / skønlitteratur til børn / roman

C & C forever - det mystiske hus


Beskrivelse


Cecilie er bange for, at Clara ikke vil være veninder mere. Men flere af deres klassekammerater forsvinder, og pigerne må arbejde sammen om at opklare mysteriet. De voksne tror nemlig bare, at de uhyggelige naboer har pyntet op til halloween. Gys og uhygge for alle seje børn mellem 9 og 12 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. aug. 2022

af

af

Maria Sjøblom

d. 26. aug. 2022

Cecilie er bange for, at Clara ikke vil være veninder mere. Men flere af deres klassekammerater forsvinder, og pigerne må arbejde sammen om at opklare mysteriet. De voksne tror nemlig bare, at de uhyggelige naboer har pyntet op til halloween. Gys og uhygge for alle seje børn mellem 9 og 12 år.

Cecilie går i 5. klasse sammen med sin bedste veninde Clara. "C & C Forever" har opklaret flere uhyggelige mysterier, men nu er Clara pludselig altid sammen med Amalie. Cecilie er rigtigt ked af det, men da nogle af klassekammeraterne forsvinder, bliver hun og Clara nødt til at arbejde sammen om at opklare mysteriet. For enden af vejen er der flyttet nye naboer ind, og pigerne har set klassekammeraterne nærme sig det uhyggelige hus, hvis have er fyldt med skeletter og døde dyr. De voksne tror ikke på hverken pigerne eller Cecilies bror, men slår det hen med, at det jo snart er halloween. Derfor må børnene selv forsøge at komme ind i det uhyggelige hus, men heldigvis får de hjælp af både en kat og en magisk notesbog.

Der er alt fra uhyggelige klovne til maddiker og blod her i 4. del af "C & C Forever". Det er super uhyggeligt og klamt på trods af seriens lidt mere barnlige ramme, hvor pigerne får hjælp fra julemanden og hans kone. Man kan sagtens læse den uden at have læst de andre bøger i serien.

Gys også til Møde med de dødeFesten af Claus Senderovitz eller læs Petter Lidbecks spændende serie "En Signe Holm-krimi", som starter med FestenGys også til Møde med de døde af Claus Senderovitz eller læs Petter Lidbecks spændende serie "En Signe Holm-krimi", som starter med .