Bøger / faglitteratur

Byggesten til danskundervisningen : fagdidaktik og metode \1.-5. klasse\


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. aug. 2008

af

af

Bodil Pedersen

d. 13. aug. 2008

Bogen er en lærebog, der primært retter sig mod lærerstuderende i dansk, men er også relevant for dansk- og praktiklærere på de pågældende klassetrin.

Det er dens intention at fungere som bindeled mellem seminariets teori og folkeskolens danskundervisning i praksis. Et danskfag der både ses som et dannelsesfag og et kommunikationsfag. Bogen har undertitlen "fagdidaktik og metode 1. -5. kl." - altså yngste trin og mellemtrin. Efter en mere generel introduktion om fagdidaktik og overordnede kommentarer om bogens tværgående linjer, fortsætter den med 8 forskellige kapitler. De belyser via fokusartikler og undervisningseksempler forskellige emner og genrer som læseundervisning, mundtlighed, faglig læsning, litteratur med ældre tekster, undervisning i og med film og den nye genre billedromanen m.fl.

En tilsvarende bog er udgivet for 5.-9. kl.

Bogen er interessant, overkommelig, grundig og let at gå til på samme tid. De enkelte kapitler kan læses uafhængigt af hinanden. Den er en kærkommen håndsrækning til alle, der arbejder med og er optaget af danskfaget. Meget man som lærer skulle lede efter flere steder, er samlet her. Dertil kommer en meget udførlig litteraturliste og relevante links samt stikordsregister.


Folkeskolen

Årg. 125, nr. 25 (2008)

af

af

Helge Christiansen

Årg. 125, nr. 25 (2008)