Hvor man i Schaus roman fra 1982 I familiens skød følte en uengageret distance, har han i denne novellesamling stedvis ramt finere i sin psykologiske tegning af en række vidt forskelligepersoner og deres reaktioner i varierede livsfaser og konfrontationer (ægteparret, der aldrig kom på safari; den midaldrende mand, der »springer ud« som bøsse; drengen og farmor; den biseksuellevakkelvornhed; faderskikkelsen o.s.v.; den gamle mand på plejehjemmet og kvinden, der vil ha' barn). De ti noveller viser først og fremmest en finslibning af forf.'s, som man fornemmer det, evnetil at formulere desillusion og bitterhed, men også resignation og erkendelse, og i et par tilfælde en sært kølig optimisme. Man kan ikke just påstå, at der er humor i bogen, og den anbefales tilkøb, hvor man har anskaffet romanen. Den udbygger nemlig positivt tendenser i denne og viser en øget beherskelse af den psykologiske karakteriseringsevne, selv om den så også deler romanens svaghedidirekte-tale-formuleringerne. Konventionelt sagt: Lovende og læseværdig, men ikke et litterært gennembrud.