Episk roman, der med udgangspunkt i en terrorsituation på et bibliotek i Idaho, fortæller om kærlighed og længsel i fortid, nutid og fremtid. Læsere af bredt anlagte historiske og nutidige romaner vil lade sig indfange og bevæge af denne skæbnefortælling, der med ømhed og vemod giver håb om en bedre verden

.

Den unge Seymour hader den verden, der ødelægger naturen omkring ham. Den aldrende Zeno fortryder, at han aldrig fik erklæret sin kærlighed til den mand, han mødte under Koreakrigen. Omeir og Anna støder ind i hinanden under belejringen af Konstantinopel i 1453 og bliver et par. Pigen Konstance lever i et fremtidigt rumfartøj og undersøger brudstykkevis, hvad der egentlig skete med Seymor, Zeno, Omeir og Anna og det antikke manuskript, som har betydet så meget for dem alle. Det er tredje roman af Anthony Doerr (f. 1973), som oversættes til dansk

.

Dejlig roman, som det er svært ikke at lade sig opsluge af og suse igennem for at se, hvordan det hele hænger sammen. Kompositionen med skift i tid, sted og personkreds forvirrer i begyndelsen, men går efterhånden op i en højere enhed. Som læser håber man det bedste for de forskellige personer og deres smertefulde håb, drømme og længsler

.

Læses sammen med Anthony Doerrs egne 

Alt det lys vi ikke ser

---

---

og 

Noget om Grace

---

---

, hvor den vemodige understrøm går igen. Lidt af den samme stemning findes også i fx 

Hvor flodkrebsene synger

---

---