Bøger / skønlitteratur / digte

Britisk Museum


Beskrivelse


Eksperimenterende og ultrakorte digte om eksistens med let mystisk anstrøg. For nysgerrige lyriklæsere med en åben tilgang til værk og tænkning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. mar. 2021

af

af

Kent Skov

d. 18. mar. 2021

Eksperimenterende og ultrakorte digte om eksistens med let mystisk anstrøg. For nysgerrige lyriklæsere med en åben tilgang til værk og tænkning.

"Varsomt og villig fører jeg hånden ind i ilden." Sådan indledes norske Jørn H. Sværens seneste digtsamling på dansk, der er sammenstykket af flere udgivelser. Bogen består fortrinsvis af digte med enlinjede strofer. De suppleres af tætte prosatekster, der fremstår som brevvekslinger med venner/forfatterkolleger samt essays og prosafragtmenter. Sidstnævnte handler om fagspecifikke emner som heraldik eller matematik. Det formmæssige spænd er således stort. Teksterne ledsages af fotografiske billeder i sort-hvid og et efterord med oplysninger om de enkelte teksters ophav ved den fortrinlige oversætter, digteren Andreas V. Holm.

"et sværd falder fra himlen" lyder det sidste digt i den sidste sektion, der kun består af denne ene linje. Så bliver det vist ikke mere minimalistisk! JHS er en udfordring for læseren, men bestemt ikke uinteressant. "poesien er det tomme skjold" driller JHS videre på de mange ellers blanke sider. Vækker det til eksistentiel refleksion, eller er det poetisk blålys? Det kontrastfyldte i bogen ligger i de korte digtes sammenstilling med konkrete faglignende tekster fx om heraldik. Men det er måske netop "meningen"? "klokkerne standser" svarer han så.

JHS er ret særegen med sin superminimalistiske stil, men fx Affald af C.S. Karlsen minder lidt om.