Bøger / faglitteratur / breve

Breve


Beskrivelse


Samling af breve fra og til den polske komponist Frédéric Chopin (1810-1849) skrevet i perioden 1824-1849.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. nov. 1997

af

af

Henrik H. Pedersen

d. 17. nov. 1997

Chopins breve udkom oprindeligt på dansk i 1964 under titlen Af Chopins korrespondance som bind 233 i Hasselbalchs kulturbibliotek og det er denne udgave som her foreligger. Nogen speciel rund anledning for genudgivelsen findes tilsyneladende ikke, idet Chopin blev født i 1810, debuterede i 1829 og døde i 1849. Bogen er dog stadig interessant, uanfægtet jubilæer. Vi får et spændende indblik i mennesket Chopin igennem utallige breve. En del breve blev brændt eller er bortkommet. Chopin selv gemte omhyggeligt sin korrespondance, hvorfor vi især kan takke ham for denne samling breve. Brevene var ikke tiltænkt udgivelse, de er af privat karakter og er skrevet i et ligefremt og jordnært sprog. De indeholder ikke metafysiske overvejelser eller analyser af egen kompositioner. Vi møder ingen lidende kunstner, men et velafbalanceret menneske der skriver om dagligdags hændelser, koncerter og familiære anliggender, hvilket kan have været en skuffelse for flere beundrere i samtiden. Bagerst i bogen er medtaget en fortegnelse og kort levnedsbeskrivelse over brevskrivere så korrespondancen ikke bliver for indforstået. Brevene synes at være et udtryk for Chopins sande jeg og dette udgør bogens egentlige tiltrækning, som Hultberg skriver i forordet.