Kaspar er albino og hans store drøm er at blive postbud, men han kan ikke tåle sollys. Drømmen går dog i opfyldelse, da en rute højt mod nord i måske Norge bliver ledig. Heroppe er der nemlig altid overskyet. Ruten går til en fjerntliggende landsby, hvor posten afleveres til Sofie, der avler en særlig fin fårerace, stradivarius-får på en indhegnet ødemark. Her bor også den smukke Lærke, der er en berømt fløjtenist, der nu spiller for fårene når de skal slagtes. I et mystisk hvidt slot bor måske landets sindssyge konge inkognito. Han efterstræber Lærke og det samme gør det snart pensionerede postbud Rainar Rusk og Kaspar. Bogen er som Fandekke bygget op som et folkeeventyr med alle elementerne om den unge mand, der skal igennem prøvelser og møde en række væsener, før han bliver forløst som menneske. Den er meget velskrevet og fornøjelig at læse. Weitze, der ved siden af forfattergerningen læser folkloristik, har styr på sine virkemidler og får elegant eventyrverdenen omsat til en moderne virkelighed.