Bøger / faglitteratur / breve

Brev til mit barnebarn


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. okt. 1997

af

af

Gert Fabrin

d. 8. okt. 1997

29 verdensberømte personer har på opfordring fra Liv Ullmann bidraget til denne bog, som udgives til fordel for organisationen Women's Commission for Refugee Women and Children, der hjælper kvinder og børn i flygtningelejre. Liv Ullmann er æresformand for denne organisation. I modsætning til andre bøger af typen Brev til.. er denne mere ustruktureret, og den mangler ofte en indre sammenhæng på grund af bidragenes meget forskellige omfang og kvalitet. Adskillige af de væsentligste bidrag omhandler børn eller kvinder og svækker derved bogens tema. Det gælder f. eks. taler af Gro Harlem Brundtland, Václav Havel og Nelson Mandela samt tidligere udgivne noveller og artikler af Umberto Eco, Oriana Fallaci, Astrid Lindgren og Liv Ullmann selv. Disse bidrag indeholder mange vægtige tanker, men som helhed bliver emnet børnebørns fremtid og levevilkår tilsidesat. Der findes dog også originalbidrag, der smukt og indlevet følger Liv Ullmanns opfordring op, og som giver indtryk af de pågældende personers eftertænksomhed og bekymring for fremtiden. Hver berømthed præsenteres med et foto og en kort biografi, hvorefter berømthedens bidrag følger. Bogen har mest karakter af en gavebog til og fra bedsteforældregenerationen.



Informationer og udgaver