Seneste skud på Laugesens rastløse skriftpraksis handler (igen) om kunstens væsen og levet liv. For alle lyriklæsere og især fans af digteren fra Brabrand.

Laugesens tekstunivers har fokus på skriftens væsen og på det nære hverdagsliv i Brabrand. Digtene er en blanding af observationer og hverdagshændelser kædet sammen med refleksioner om kunstens tilbliven. Mange af teksterne henvender sig til afdøde kollegaer indenfor digtning, musik og billedkunst, som fx Basho, Joyce, Mozart, Artaud, Asger Jorn m.fl. Opsætningen af teksterne varierer i form og udtryk. Der er lange digte, korte digte og enkelte steder er teksten typografisk faldet fra hinanden. Digteren retter i bogens start en særlig tak til kunstneren David Hockney og til Louisiana Museum of Modern Art.

Peter Laugesens digte skaber en strømmende bevægelse. Form, rytme og stil skifter konstant. Bogen er en demonstration af Laugesens poetik om at poesi er alt, og kan og skal inddrage alt i et forsøg på at nærme sig et sandere udtryk. Sproget veksler mellem en åben og klar logik til mere kryptiske intellektuelle udtryk, der lukker sig om sig selv.

Teksternes sammensatte udtryk og fokus på kunstens væsen kan man se i mange af Laugesens andre digtsamlinger, fx i tidligere digte, udvalgt af Poul Borum Udtag

---

---

Lulus sange og taler

---

---

. Ursula Andkjær Olsen har en lignende stil og tekstpraksis, fx i Lulus sange og talerTeksternes sammensatte udtryk og fokus på kunstens væsen kan man se i mange af Laugesens andre digtsamlinger, fx i tidligere digte, udvalgt af Poul Borum Udtag. Ursula Andkjær Olsen har en lignende stil og tekstpraksis, fx i Teksternes sammensatte udtryk og fokus på kunstens væsen kan man se i mange af Laugesens andre digtsamlinger, fx i tidligere digte, udvalgt af Poul Borum Udtag. Ursula Andkjær Olsen har en lignende stil og tekstpraksis, fx i Lulus sange og taler.