Bøger / faglitteratur til børn

Brasilien


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Ingrid Martlev

2007

Bogen om Brasilien er fra serien Verden i fokus. Der er udkommet flere bøger i serien. Bogen starter med et generelt billede af landet efterfulgt af en kort gennemgang af landets historie. Herefter følger mange kapitler om landets geografi. De sidste kapitler handler om miljø, fremtidens udfordringer og en tidslinje, der kort beskriver landets historie kronologisk. Bagerst er der litteraturliste, internetadresser og stikordsregister. Generelt forkuserer teksten på de forbedringer, der er sket og er på vej i landet. Den lægger også stor vægt på miljø og forklarer, hvad der gøres for at standse ødelæggelsen af Amazonas og andre områder i landet. Dog nævnes der ikke noget om, hvorvidt det virker. Brødteksten er brudt op af mange fotos med tekst og af bokse med "Fokus på" et eller andet emne, der relaterer til kapitlet. Der er indirekte spørgsmål til læseren: "Vidste du", hvor svaret følger i boksen. Herudover er der forskellige former for grafer, der illustrerer talmateriale fra teksten. Alt i alt en bog, der kan anvendes i geografiundervisnigen fra 12 år. Mange af oplysningerne fordrer dog en formidler, hvis læseren ikke har de basale geografikundskaber på plads. Bogen Brasilien fra serien Lande i verden fra 2002 henvender sig til lidt ældre læsere. Den indeholder flere geografiske oplysninger om Brasilien, men har ikke oplysninger om landets historie.



Informationer og udgaver