Bøger / faglitteratur til børn / erindringer


Beskrivelse


Otto Rosenberg (f. 1927) fortæller om sin barndom og ungdom i Berlin op til 2. verdenskrig og om opholdene i koncentrationslejrene Auschwitz-Birkenau, Buchenwald, Ellrich og Bergen-Belsen.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. dec. 1999

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 1. dec. 1999

At der kan gå mange år med at overvinde angsten for at huske, beviser mængden af skildringer om en livet i nazitidens umenneskelige fangelejre, som udkommer i disse år. Otto Rosenberg er tysk sigøjner, og hans beretning giver et stærkt og gribende indtryk af de overgreb, som denne befolkningsgruppe blev udsat for allerede fra 1936. Han har fortalt sin historie til Ulrich Enzenberger, der har nedskrevet den på en sådan måde, at den ligger tæt på sigøjnernes fortælletradition. Bogen giver et godt tidsbillede af de tyske sigøjnernes liv tilbage fra 1927 set med unge øjne, men også nogle steder forklaret med noter, så beretningen sættes ind i en bredere ramme. Det gør oplevelsen af bogen meget autentisk, at fortælleren giver sin personlige oplevelse af begivenhederne uden at forfalde til bagklogskab, og samtidig får givet utrolig mange oplysninger og indtryk videre til læseren. Bogen er illustreret med en del sort/hvide fotos af forfatterens familie, så det er let at identificere sig med dem og deres skæbne. Der er bagerst en række videnskabelige noter, som verificeret og udbygger fortællerens udsagn, og som det kræver en del baggrundsviden at forholde sig til. Bogen kan læses fra ca. 15 år og kan indgå i mange undervisningsmæssige sammenhænge, men den kan også bare læses som det vedkommende personlige dokument, den også er.


Bibliotekernes vurdering

d. 1. dec. 1999

af

af

Walther Knudsen

d. 1. dec. 1999

En tysk sigøjners oplevelser som fange i tyske koncentrationslejre. Oplevelserne er genfortalt af en tysk journalist/historiker som har bibeholdt den mundtlige fremstillingsform for at markere at sigøjnere ikke har en skriftlig tradition. Ak ja, med årene bliver man så afstumpet at beskrivelser af meterhøje ligdynger ikke vækker samme gru og gys som første gang man blev konfronteret med dem. Fortælleren bestræber sig heller ikke på at fremmane gruen, men fortæller nærmest forundret om den galskabens verden han gennemlevede, og det der egentlig virker mest rystende, er beskrivelsen af den totale kujonering af et helt folk. Menneskelig medfølelse blev ganske enkelt kriminaliseret. Otto overlevede selv om han i perioder var døden nær. At han husker så meget og så præcist, er egentlig forbløffende. Udgiveren har tilføjet noter der knytter Ottos fortælling sammen med andre vidneudsagn og med arkivmateriale. Nogle noter om specielle sigøjnertraditioner ville have hjulpet på forståelsen flere steder. For børnebibliotekets ældste lånere, unge og voksne.



Informationer og udgaver