Hilde Merl, datter af en berømt afdød østrigsk dramatiker og selv populær forfatterinde af lette skuespil, er efter et mislykket selvmordsforsøg i Spanien inde i en alvorlig psykisk krise og lader sig behandle af en psykiater i Wien. Behandlingen må afbrydes, da hun nægter at samarbejde og først i den følgende tid afdækkes gradvis og springende for hende (og læseren) gennem hendes drømme, halvt ubevidste erindringer og forestillinger og samtaler med personer der kendte både hende og faderen, hendes egentlige problem: En af had og kærlighed betonet faderbinding og to chock fra pubertetstiden, synet af faderen i en intim situation med en skoleveninde og et ufuldbyrdet blodskamsforhold mellem far og datter har været bestemmende for hendes forfatterskab, hendes ensomhedsfølelse og hendes foragtblandede angst for mænd. Vi følger hende på vejen til denne erkendelse (bogen er hendes dagbogsoptegnelser) hvor talrige detailler indbyrdes afvigende i indhold, tid og sted tilsidst samlersig til et hele. En dygtig, lidt kompliceret bog, noget præget af de Dons'ske unoder (det mondæne internationale f.ex.), naturligvis læseværdig selv om navnlig hovedpersonen ikke synes kunstnerisk helt fuldbåren og derfor har svært ved helt at engagere læseren.