Han er gået tidligt i seng for at kunne være udhvilet til næste dag, hvor han skal fejre sit 25-års jubilæum som borgmester. Imens sidder hans kone Karin med en flaske portvin og gør statusover deres ægteskab. Hans stræben mod idealerne blev til en stræben efter magt, og hendes fornemste opgave blev at stå til rådighed for sin betydningsfulde mand; hun lukkede øjnene for de beskidtetricks, ønskede blot at få fred. Hendes yngste søn bebrejder hende den passive rolle og siger, at det er mennesker som hende, der cementerer den sokkel, magtmennesket står på hun har medskyld. Huntager sig endelig sammen og træffer en beslutning. / Sproget er præcist, tonen i Karins indre monolog er ægte, personerne nuancerede, problemerne (kønsroller, magtstræb, politik, ansvarlighed) ermange og væsentlige". Jeg generes af sentimentaliteten, som altid lurer hos M.C., og af at Karin skal være så pjokket, så flæbende. / En letlæst bog, som M.C.s mange læsere vil tage imod medtilfredshed, men nye sideraf forfatterskabet viser den ikke.