Bøger / faglitteratur

Bogen om undskyldninger - om "det fastlåste tankesæt"


Beskrivelse


Om de undskyldninger og forklaringer, mennesker anvender for at undgå forandringer og udvikling.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Ellen Lind Jensen

2008

Bogen henvender sig bredt til alle, der ser sig selv og/eller andre som fastlåste og angste for at risikere en ny udvikling. Kan læses af alle voksne.

Torbjørn Jørgensen har gennem de sidste 27 år været virksomhedskonsulent og i den egenskab holdt mere end 4000 kurser og foredrag og er han forfatter til en række bøger om ledelse og det psykiske arbejdsmiljø. Det er også et hjørne af dette emne, der behandles i bogen her, hvor hans pointe er, at vores hjerne nogle gange blokerer for, at vi tør prøve nyt. Da vi helst vil opfatte os selv som dygtige og intelligente, foretrækker hjernen at vi bliver i det trygge og kendte, som vi mestrer. Hjernen opfinder så "undskyldninger" for, hvorfor vi ikke vil forandringen. Begrebet "brok" hører også hjemme i denne afdeling. Begge dele udtryk for et tankemønster, der låser personen i stedet for at lukke op for ny udvikling. Jørgensen afdækker mekanismerne lag for lag og stiller en række spørgsmål til refleksion. Spørgsmål af den type, som på nogen læsere - herunder lektøren - virker meget ledende, dvs. svaret er (næsten) givet på forhånd. Bogens 1. og mest fyldige del handler om de undskyldninger "man" går og laver, mens 2. del viser vejen ud af suppedasen.

1. udgave af denne bog kom i 1995. Denne nye udgave er helt gennemskrevet og gamle eksemplarer kan kasseres til fordel for denne.

Selvom bogen er gennemskrevet, virker den både i fremstilling og ydre form noget bedaget. Nutidens ledelses- og coaching-litteratur har efter min vurdering mere at byde på.