Bøger / faglitteratur til børn

Bogen om katte og killinger


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. dec. 2015

af

af

Lars Larsen

d. 10. dec. 2015

En indbydende lille bog for kommende og nybagte katteejere. Til oplæsning fra 6 år og selvlæsning fra 9 til 11 år.

I 29 kapitler på 2 sider hver fortæller bogen om forskellige katteracer og om typiske kendetegn. Den giver råd om pasning og træning af killinger og voksne katte. Der er kapitler om sundhed og pleje af killinger og voksne katte, og om katten som jagtdyr og nattedyr. Bogen slutter med et kapitel om kattelegender og 2 sider med faktaoplysninger, fx populære kattenavne. Fotos og tegninger bliver ledsaget af forklarende billedtekster, og der er mange farvede faktabokse.

Der er gode fotos og skægge tegninger i bogen. Der er en del at læse, men teksten er opdelt i afsnit med fængende overskrifter, og den kommer godt rundt om emnet. Sproget er letforståeligt, men bogen er kun 19 cm høj, og det lille format gør den lidt svær at læse. Særligt billedteksterne, som er sat i en lille og spinkel typografi.

Supplerer Pasning af katte og killinger.