Bøger / faglitteratur

Bogen om alting, ingenting, Emil og dragen


Beskrivelse


Fokus på fortællingen som udgangspunkt for kreativitet og fællesskab sammen med børn i alderen fra 2-10 år. Med ideer til en række fortællinger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. mar. 2019

af

af

Louise Urban Andersen

d. 4. mar. 2019

Lær at lave flow-fortællinger med dit barn, krydret med kreativitet og fantasi. Bogen kan læses af alle, der ønsker at blive bedre fortællere for børn i alderen 2-10 år.

Idéen til bogen blev født af Rie Skovgaard og hendes søn, Emil, på 6 år. Bogen sætter fokus på fortællingen som udgangspunkt for kreativitet og fællesskab, der kan styrkes selv i en travl hverdag. Der er i bogen indlagt 33 tips, som fx handler om at skabe roller, dialogsekvenser og gentagelser i fortællingen. Forfatteren opererer med begrebet "bobler" i bogen - dem er der 12 af undervejs. Boblerne er teoretiske afsnit, der bl.a. fokuserer på at flow-fortællingerne kan bidrage til at skabe børn i balance, styrke kreativiteten og fremelske empati hos barnet. Som inspiration er der en del eksempler på flow-fortællinger samt tre freestyles. Bogen afsluttes med en liste over 120 stikord, der kan bruges som inspiration i fortællingerne.

En dejlig bog at få i hænderne, både layout- og indholdsmæssigt. Bogen giver inspiration til at kreere fortællinger sammen med sine børn. Der er et godt samspil mellem den teoretiske del og måden at føre den ud i livet. Det er forfatterens første bog - men forhåbentlig ikke den sidste, for den er virkelig godt skrevet.

En anden bog om mundtlige fortællinger for børn er Fortæl! Fortæl!, der dog er mere teoretisk.