Bøger / faglitteratur / billedværker

Bog nr. 1 - landskaber
Book no. 1 - landscapes (flere sprog)


Beskrivelse


Gå på opdagelse i billedkunstneren og illustratoren Helle Vibeke Jensens (f. 1960) frodige og fabulerende billedunivers.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. okt. 2012

af

af

Søren Brunbech

d. 9. okt. 2012

En indbydende bog at bladre i for de kunstinteresserede.

Helle Vibeke Jensen er uddannet designer, og har vundet adskillige priser for sine illustrationer i voksen- og børnebøger, sine plakater, tekstilprint etc. Her får hun lov til at udfolde sin frodige illustrationskunst på egen hånd. I den gedigne papirkvalitet og med tryk der når helt ud til papirets kant, kan man her bladre sig gennem godt 100 selvstændige kunstværker der folder sig ud over lige så mange dobbelte opslag. Mange er små universer befolket af forunderlige og foruroligende figurer og genstande. I det finurlige register får man sat navne på dem: Slangehunde, Københavnerkrandyr, Ammanrumstation. Ofte har hun inspiration fra og referencer til steder hun har besøgt: Istanbultskilt, Tokyotegn, Bleg mad i Japan. Tekster på dansk og engelsk og bagest fortegnelse over udvalgte arbejder.

I bl.a. den tekstløse billedbog Slangehund, 2007, og i de dristige og ny-tolkende illustrationer til H.C. Andersens Skyggen, 2006, kan man se prøver på Helle Vibeke Jensens kunnen.

Her kan man gå på opdagelse i billedkunstneren og illustratoren Helle Vibeke Jensens frodige og fabulerende billedunivers. De over 100 værker gengives over dobbelte opslag i et fint tryk og på en god papirkvalitet.