Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Børnenes H.C. Andersen


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. apr. 2009

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 8. apr. 2009

Klassisk H.C. Andersen-udgave med Svend Otto S.'s udødelige illustrationer, der udkom første gang i 1972.

Ny udgave af den klassiske børneudgave fra 1972 af udvalgte H.C. Andersen-eventyr med Svend Otto S.'s udødelige, farvelagte akvareller. Denne udgave er uændret i forhold til tidligere. Dog virker det som om illustrationer og omslag har fået et farvemæssigt pift, så de står klarere og mere farvestrålende. I Leksikon for børnelitteratur, 2003 står der om Svend Ottos klassiske H.C. Andersen-illustrationer i denne bog, at de "nærmest er et katalog over de mange forskellige stemninger, han kunne lægge i illustrationerne, fra det urkomiske til det vemodige." Bogen udsendes med en beskyttende papkassette (som bibliotekerne ikke har megen glæde af) og i halvbind med en fin gammeldags fast ryg.

Denne børneudgave af et udvalg af H.C. Andersen-eventyr har på grund af Svend Otto S.'s fremragende illustrationer med rette opnået klassikerstatus, og den er et absolut førstevalg i rækken af børnesamlinger af H.C. Andersen-eventyr.

Ny udgave af den klassiske H.C. Andersen-eventyrsamling med Svend Otto S.'s fremragende illustrationer - leveret i papkassette og i halvbind med fast ryg. God anledning til at supplere en ægte klassiker.