Bøger / faglitteratur til børn / opskrifter

Børnene bager


Beskrivelse


Illustrerede opskrifter på brød og kager som børn kan lave selv eller i samarbejde med voksne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. mar. 2011

af

af

Maria Björnsdóttir

d. 21. mar. 2011

Børnene bager er en ny kogebog fra forlaget Klematis. Bogen indeholder klassiske opskrifter på bagværk som børn traditionelt kan lide. For børn fra 12 år og opefter, hvis de bager på egen hånd. Børn i alle aldre kan bage opskrifterne med voksenhjælp.

Bogen indeholder foruden opskrifter også billeder af gode bageredskaber, en liste med formaninger over gode bagevaner og forklaringer på hvor meget fx en knivspids er. Her finder man opskrifter på flutes, boller, knækbrød og brød, men også kokosmakroner, lagkager, banankage, ostekage, glasur til muffins/cupcakes m.m. Opskrifterne står med små typer og ingredienslistens placering skifter fra side til side. Ofte er der også brugt lidt svungne typer, hvilket alt i alt kan være noget af en udfordring for børn under 12 år. Der er mange store, flotte fotos af glade børn i 8-10-års alderen, der bager uden voksenhjælp. Som det fremgår af bogen skal mindre børn have mere hjælp end større børn. Bogen fremhæver, at det at være med til at bage kan modvirke kræsenhed og øve børns motorik.

Der findes mange koge- og bagebøger for børn på markedet fx Mums! : Gyldendals kagebagebog for børn, Børnenes sjove bagebog eller Disney's Peter Plys kogebog. Denne bagebog er i den mere afdæmpede, traditionelle ende.

Bogen er flot og opskrifterne lækre, men typografien kan sine steder sætte begrænsninger for den meget uøvede bager og læser.