Bøger / faglitteratur

Børn som spiser for lidt : forståelse og nye redskaber


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. maj 2014

af

af

Lis Pedersen

d. 9. maj 2014

Bogen henvender sig bredt til både forældrene, pædagogerne og behandlerne omkring det småtspisende barn, som er 0-7 år.

Bordal er specialpædagog på en pædiatrisk afdeling. Hun begynder med den normale spiseudvikling fra spæd til 4 års-alderen. Så følger en beskrivelse af årsagerne. Amningen fungerer ikke, forældrenes psykiske tilstand, skilsmisser, kan være årsag, desuden kan maveproblemer, for tidlig fødsel, urolige børn og særligt sensitive børn have problemer. Den manglende sultfølelse kan fortsætte, hvis man handler "forkert", det gives der eksempler på. Det største afsnit giver anvisninger på, hvordan man kan afhjælpe problemet for barnet, men også for hele familien. Sidste kapitel handler om, hvornår der skal hjælp til udefra. Bogen er ill. med fotos og enkelte tegninger (til at adskille problemerne i familien). Det er en velskrevet bog med gode cases, som kommer rundt om rigtig mange facetter i dette problem.

Det er den første danske bog om emnet, så den vil bestemt blive efterspurgt.

Det er en velskrevet bog om et problem i mange familier, og den fortjener plads på bibliotekerne.