Bøger / faglitteratur

Børn og fortællinger


Beskrivelse


Til brug i børneinstitutioner gives oversigt over aktiviteter og metoder omkring fortællinger og produktion af fortællinger, som har betydning for udviklingen 0-10 årige børns sprog, fantasi og brug af fortællinger.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lisbeth Thue Hansen

2007

Bogen er en pædagogisk opslagsbog, der giver ideer til relevante former for lege og aktiviteter, der stimulerer og udvikler børns sprog og fantasi. Den tager udgangspunkt i børns udvikling - sprogligt, intellektuelt og kropsligt. Bogen henvender sig til pædagoger og andet pædagogisk personale i primært vuggestuer og børnehaver.

Med udgangspunkt i et teoretisk afsnit om børns sprog, fantasi og udvikling beskriver forfatterne, der begge har arbejdet en årrække i dagsinstitutioner, vigtigheden af, at stimulere børn såvel sprogligt som kropsligt. Herefter følger et væld af ideer til aktiviteter. Disse tager udgangspunkt i institutionernes læreplaner, der er opdelt i seks forskellige områder. Aktiviteterne og metoderne er inddelt i tre forskellige niveauer (A,B,C) efter børns alder og udvikling. Aktiviteterne er inddelt i tre store områder: fortælling, dramatisering og bevægelse. Fortælling tager udgangspunkt i oplæsning og fortælling af bøger og historier, digtning og tegninger. Drama- og bevægelsesafsnittene giver mange ideer til små rolle- og teaterlege samt aktiviteter, hvor kropssproget er i fokus.

Der findes flere titler, som beskæftiger sig med samme emner bl.a. Sprog som værktøj og legetøj : om sprog, kultur og kommunikation af Hanne Hede Jørgensen, 2007 samt Tid til fortælling, Flensborg og Thonsgaard, 2003.

Studerende indenfor de pædagogiske fag, pædagoger i dagsinstitutioner samt personale i indskolingen kan finde ideer til aktiviteter i denne opslagsbog. Bogen anbefaler jeg til voksenbiblioteket, ligesom den vil være oplagt at have stående på institutionens håndbogshylde til inspiration og forberedelse.


Dansk audiologopædi

Årg. 44, nr. 2 (2008)

af

af

Ulla Lahti

Årg. 44, nr. 2 (2008)


Plys

[Nr.] 25, (2008)

af

af

Anna Poulsen

[Nr.] 25, (2008)


Bogmarkedet

Årg. 153, nr. 16 (2007)

af

af

Steffen Larsen

Årg. 153, nr. 16 (2007)