Titlen dækker indholdet. Bogen er et meget anvendeligt pædagogisk værktøj for underviseren i formning / billedkunst i folkeskolens indskolingsårgange - og i samme aldersgruppesfritidsinstitutioner. I en afslappet disponering er afsnit med beskrivelser af konkrete undervisningsforløb, afsnit med mere teoretiske overvejelser og faktaafsnit med korte redegørelser for degrundlæggende begreber i billedsprogets grammatik rystet sammen til et idefyldt og inspirerende materiale for den, der skal medvirke til målrettet videreudvikling af børns billedsprog både somkonsumenter og som producenter. De tematiske undervisningsforløb med afsæt i børnenes konkrete tilværelse og i tværfagligt samarbejde til flere sider omfatter udtryk i mange forskellige materialerog teknikker og henter inspiration fra både litteratur, billedbøger og billedkunstens værker. De angives at være afprøvet i 0-3. årgang. Og så er bogen i liggende A4-format nydeligt og overskueligtsat op med den kortfattede tekst i firespalter suppleret med et væld af velvalgte farvefotos af undervisningssituationer, af eksempler på børnenes billedudtryk og af professionelle billeder tilforklaring, inspiration og uddybende samtaler.