Gå til indhold



Blogbogen : din hands-on guide til blogging


Detaljer

Seneste udgave, bog


Sprog

dansk

Længde

198 sider

Udgivet

2013

Originaludgave

2013


Beskrivelse


Tips og tricks til blogging, der trin for trin gennemgår design, ophavsret, titel, tekstforfatteri, inspiration og ideer mv.


Anmeldelser (2)


19. aug. 2013

Alle som interesserer sig for blogning eller kommunikation på nettet vil kunne bruge denne fine guide. Det gælder såvel nybegynderen som den garvede blogger med kommercielle interesser.

Lahme (f. 1977) er nok især kendt for sine humoristiske bøger som fx Hvor lagde jeg babyen, men har siden 2008 også været en aktiv blogger med mange læsere på julialahme.dk. Hun driver desuden sit eget kommunikationsbureau, og er således godt klædt på til at vejlede ud i blogningens kunst. Man regner med, at der i Danmark findes 75.000 aktive blogs, et tal der er stigende og man taler derfor ikke mere om det som et modefænomen. Det er uhyre simpelt at oprette en blog, men bagved ligger der mange overvejelser såsom hvad skal den handle om, navn, design, og meget andet. Lahme koncentrerer sig om de tre store udbydere Blogger, Wordpress, og Tumblr, og giver en kort introduktion til, hvorledes man opretter en simpel blog. Der er råd til design, generel kommunikation, hvordan man får mange læsere, tjener penge, og bogen rummer også interviews med kendte bloggere, som giver deres erfaringer videre. Bogen er skrevet i et frisk men alligevel sobert sprog, og sat sammen med et godt grafisk design, gør det læsningen til en fornøjelse og nemt at finde lige det emne, man har brug for.

Der er ikke udkommet meget om emnet de sidste par år, men andre gode bøger om blogging og kommunikation er Klummer og blogs, 2009, og Weblogs, 2007.

Velskrevet og informativ guide, som rammer et aktuelt behov.

Lektørudtalelse

Af

Steffen Gordon Nielsen

Journalisten

Af

Stine Grynberg

2013, nr. 11


Informationer og udgaver

Ebog

2015

Ebog

2013

Bog

2013