Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Blodets bånd


Beskrivelse


Fantasy. Sammen med sin far, der sidder i kørestol, og skolebibliotekaren Bitten, må drengen Saxo redde parallelverdenen Orator, hvor troldmanden Brage har onde planer om at vække monsteret Grendel. Det bliver en kamp med viljestyrke, granater og magiske sværd.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. maj 2018

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 8. maj 2018

Med blodmagi, granater og hjælp fra gamle helte forsøger drengen Saxo at stoppe troldmanden Brage i at få magten i parallelverdenen Orator. Fantasyroman for børn fra 12-15 år, der kan lide action og spænding, sagnhelte og monstre.

På overfladen er drengen Saxo en helt almindelig dreng på 13 år. Han er træt af skolen og bor sammen med sin far, der for nyligt er blevet invalid og sidder i kørestol. Om natten plages Saxo af det samme mareridt om en kutteklædt olding med en stok, en mand i en båd, som flygter med et spædbarn og ikke mindst en kvinde i kamp mod et uhyggeligt monster. Drømmen viser sig at have relation til Saxos fødsel, hans mor og ikke mindst til en hemmelig parallelverden, øen Orator. På denne ø, der påfaldende minder om Bornholm, truer troldmanden Brage med at vække trolden Grendel. Saxo, hans far og skolebibliotekaren Bitten må med granater, moderne superhelte-gadgets samt hjælp fra de danske sagnhelte, sætte alt ind på at forhindre Brages onde planer. Med kort over øen Orator, samt flere illustrationer i sort-hvid.

En ganske hæderlig debut, der både giver noget viden fra sig om danske sagnfigurer og heltekvad og underholder med action og spænding. Tempoet er til tider højt, men sproget er let at læse, og handlingen er skruet godt sammen. Illustrationerne i sort-hvid bidrager til den lidt uhyggelige og sælsomme stemning.

Du kan læse mere om Beovulf og Grendel i Bjovulf, der er en gendigtning af det gamle sagn.


litteratursiden.dk

d. 1. maj 2018

af

af

Arne Larsen

d. 1. maj 2018

Lovende ny dansk fantasyforfatter. Den fine blanding af regelret fantasy og danske heltesagn fungerer optimalt, og historien er både velskrevet og spændende. Christian Kronow, som er gymnasielærer, d...