Bøger / skønlitteratur / noveller

Blandet justitsmord : og 27 andre betragtelser


Beskrivelse


Noveller. Klummelignende humoristiske fortællinger om hverdagens og ferielivets forskellige små oplevelser og genvordigheder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. nov. 2011

af

af

Dorte Tissot Hansen

d. 16. nov. 2011

Kan anbefales til klummelæsere og læsere der gerne vil have et grin over dagligdagens eller campingferiens små oplevelser - og ikke er alt for kritiske m.h.t. den sproglige kvalitet.

Forfatteren er tegner, illustrator og klummeskribent. De 30 noveller i denne samling minder om en samling klummer, hvor jeg-fortælleren på humoristisk ironisk vis spidder en række personer, hverdagsepisoder eller ferieoplevelser. Fx den guitarspillende nabo på campingpladsen, en løbsk hund med en cyklist i snor, en umedgørlig støvsuger o.s.v. Sproget er meget snakkende, jævnt og ligefremt. Det er mere talesprog end skriftsprog, og de mange forfatterkommentarer a la "Lad mig få det hele med" trækker fortællingerne i langdrag. Sætninger som "Han slingrede kun en ganske lille smule, som man nærmest ikke lagde mærke til" vil nok få den røde kuglepen frem hos de fleste dansklærere. En del af fortællingerne afsluttes med ordet "slut". Fine sort/hvide illustrationer.

Finn Søeborg, Benjamin Jacobsen og Flemming Jensen er andre forfattere, der i korte fortællinger refererer til hverdagens finurlige hændelser, men på et noget mere sofistikeret niveau, end det sker i denne bog.

Klummelignende ironiske humoristiske fortællinger om hverdagens og ferielivets genvordigheder, der måske i virkeligheden egner sig bedst til mundtlig formidling, da den snakkende stil kommer til at virke lidt tung i skriftsproget.



Informationer og udgaver