Bøger / skønlitteratur til børn

Blæsevejr med miljøet


Beskrivelse


Pelle på 14 år bor på Vindø. Han møder Sif, hvis far gerne vil investere i vindmøller på Vindø, men øen er fredet og beboerne ikke interesserede. Det udvikler til en kamp mellem deres forældre om vindmøller, fredet jord og klodens overlevelse samt lidt om deres kærlighed.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. okt. 2009

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 22. okt. 2009

En håndgribelig farce, kærlighedshistorie og faktarelateret bog, der ifølge pressemeddelelsen egner sig til indføring i klimadebatten for 3-6. klasse, men det er nu nok nærmere 4.-6. klasse, selvlæsning fra 11-12 år. Bogen egner sig til faglig brug i forhold til emnet og til frilæsning.

Farcen i bogen er baseret på fakta, der når fakta læses tørt og håndgribeligt, nok er tolket lidt langt ud. Men selvfølgelig er det rigtigt, at pruttende husdyr står for en meget stor del af C02-udledningen, således at den øges yderligere ved at dyrene spiser et særligt kålfoder. Det får dem til at prutte ekstra meget, så vandstanden i havene stiger så meget at Sifs far alligevel får lov til at rejse vindmøller der. Historien og hele forudsætningen er på folkekomedie-niveau, men det fungerer og er sjovt. Den sideløbende lille kærlighedshistorie om Sif og Pelle er rørende og tilpas. Historien om vindmøllerne der forsøges bygget på fredede arealer for profit, men i miljøets navn, er historiens lille satire. Der er et vist frisprog i bogen og en fin mundret dialog. Bagest i bogen findes 22 faktaindslag om miljø og klima udarbejdet af Experimentarium. Illustrationerne er sort/hvide og sidestore, og handler mest om Pelle og Sif. God præcis forside, relevant bagsidetekst.

Forfatteren kendes for en række letlæste bøger, men jeg kender ikke nogen at sammenligne denne med.

En lidt "skæv", men god bog om emnet, der både tager miljø og klima fagligt alvorligt, men ikke mere end, at det heldigvis også er sjovt og satirisk.


Børn & bøger

Årg. 63, nr. 1 (2010)

af

af

Torben Ringbro

Årg. 63, nr. 1 (2010)