Film / fiktion / tv-serier

Black sails. Disc 3


Beskrivelse


Sørøverkaptajnen Flint er tæt på sine drømmes mål, som er at erobre guldskatten fra den spanske galease Urca de Lima. Men Flints besætning er tæt på mytteri, og der er brug for en listig og dristig plan.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. feb. 2016

af

af

Ole Bisbjerg

d. 1. feb. 2016

Den berømte sørøverkaptajn Flint er tæt på at nå sine drømmes mål, som er at erobre guldskatten fra galeasen Urca de Lima. For unge fra 16 år og voksne.

Sæson to af "Black sails" bringer piraten Flint tættere sine drømmes mål, som er at erobre guldskatten fra den spanske galease Urca de Lima. Men Flints besætning er tæt på mytteri, og der er brug for en listig og dristig plan. Samtidig fortsætter købmanden Eleanor Guthrie med at udbygge sit forretningsimperium på Nassau, Bahamas med den morderiske sørøverkaptajn Vane som kompagnon. Serien foregår i starten af 1700-tallet og vi møder figurer, som ca. 20 år senere optræder i Skatteøen af R.L. Stevenson. Sæson 3 har premiere marts 2016.

"Black sails" er super flot fotograferet og oser af sex og vold. Men selvom handlingen er tæt og medrivende, så står figurerne noget blegt i historien. Serien løftes dog af et nærmere bekendtskab med den ekstraordinært onde pirat Kaptajn Vane, som spilles eminent godt af Zach McGowan.

"Black sails" er i familie med et andet periodedrama nemlig Spartacus - gods of the arena, der bygger på de samme ingredienser, og som også har svært ved at blive rigtig vedkommende.