Spil / computerspil

Bioshock infinite


Beskrivelse


Shooter. Året er 1912. Du er Wounded Knee-veteranen DeWitt, som sendes til den svævende by, Columbia - et frelst og teknologisk overlegent paradis, som bygger på ærke-amerikanske værdier. Idyllen findes dog kun på overfladen - for en konflikt mellem eliten og byens kriminelle underklasse er i udbrud og ødelægger byen indefra.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. mar. 2013

af

af

Finn Christiansen

d. 27. mar. 2013

PS3, Xbox360. First person shooter med en dyb, kompleks, følelsesmæssig og satirisk historie, hvilket appellerer til voksne og unge fra 15 år. Den barske historie ledsages af blodige effekter og både grusomme og hjerteskærende scener. Sproget er engelsk og skal kunne forstås for at handlingen giver mening. Sværhedsgraden er overkommelig for alle i målgruppen. PEGI: 18 og ikoner for vold og grimt sprog.

Historien foregår i 1912, i en svævende by, Columbia. Byen er på overfladen et paradis, bygget på tro og ærke-amerikanske værdier. Du spiller Wounded Knee-veteranen DeWitt, som plages af både alkohol-problemer og bundløs spillegæld. Du sendes på mission til Columbia for at finde Elizabeth, en ung, smuk kvinde, og bringe hende hjem til New York. Hun er fanget midt i en voldelig og eskalerende konflikt mellem eliten og underklassen i byen. Spillets fortælling er intet mindre end fantastisk. Man lærer langsomt om DeWitts tvivlsomme fortid, om byens opståen og alvorlige problemer, om Elizabeth, og om profeten der overstråler dem alle. Overbevisende og gennemført. Og personerne, især Elizabeth, den mest naturtro spilfigur nogensinde, formår at gøre spillets levende historie til et mesterværk. Dertil kommer et ekstremt velbalanceret og underholdende gameplay. Et sjovt, rørende og skræmmende spil - hvor man ind i mellem helt mister pusten.

De to første Bioshock-spil, 2007 og 2010 er med undervandsbyen Rapture lignende oplevelser, men dog mere traditionelle shootere. Dishonored, 2012 er et andet lignende topklassespil.

Et mesterværk - og et must til udlånshylden.


Game reactor

Nr. 134 (2013)

af

af

Rasmus Lund-Hansen

Nr. 134 (2013)


Weekendavisen

d. 19. apr. 2013

af

af

Søren Staal Balslev

d. 19. apr. 2013


Himmelskibet

Nr. 37 (2013)

af

af

Andreas Søe

Nr. 37 (2013)


Gameplay

Årg. 19, nr. 5 (2013)

af

af

Morten Skovgaard

Årg. 19, nr. 5 (2013)