Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Bierne


Beskrivelse


Hvad stiller man op, når ens far får den skøre idé at have bier som hobby. Det er svært at løbe fra 30000 sure bier og også at samle honning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. okt. 2004

af

af

Helle Andersen (skole)

d. 29. okt. 2004

En herlig bog i serien Zoom ind. Underholdende læsning for 8-11-årige både drenge og piger. Den bi-farvede og dramatiske forside med 30.000 fortumlede bier fra en beskadiget bikube vil tiltrække målgruppen. I starten er drengen bekymret og utryg, fordi faren opfører sig underligt. Heldigvis skal forældrene ikke skilles, men faren er stresset af sit job. Han kaster sig entusiastisk over hobbyen bier. Hans bikube ankommer, netop som familien skal på ferie. Den kommer med, men tæt ved sommerhuset får et bump alvorlige følger. Bierne slipper ud og overfalder faren. Senere kommer der dejlig ro over bikubens beboere, men de skal nu blive ved sommerhuset efter ferien. I september må en biavler samle honning, og igen går det galt for faren trods korrekt udstyr. Han opgiver hobbyen, bliver sig selv igen og finder et nyt job. Drengen er eminent som fortæller og bruger mange direkte læserhenvendelser og korte sætninger ofte uden subjekt (og verbum). Lix 18. Med en god blanding af humoristiske og selvironiske refleksioner kommer alle drengens følelser i forhold til farens handlinger til udtryk. De tegneserieagtige illustrationer passer fint til sproget og fortællestilen. En hverdagshistorie, men samtidig en uforglemmelig oplevelse for drengen.



Informationer og udgaver