Bøger / faglitteratur / billedværker

Bevægelse
Movement (flere sprog)


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling.

30 fotografier af Per Bak Jensen (f. 1949). En del fra Israel/Palæstina, hvor fotografens evne til at skabe paradokser kommer særligt til sin ret.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. jan. 2011

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 14. jan. 2011

Kunsthistorikere og fotointeresserede vil løbe om kap for først at få fat i denne fremragende foto-/kunstbog med nye billeder fra en af landets kendteste kunstfotografer.

Per Bak Jensen er en af vores kendteste fotografer, og han har illustreret utallige bøger fx nyligt Adriansens store værk Erindringssteder i Danmark fra forrige år. Her præsenteres vi for omkring 30 nye billeder. En del fra Israel/Palæstina, hvor Bak Jensens evne til at skabe paradokser kommer særligt til sin ret. På et billede af den tusindårige grædemur er det et plasticbæger, der fanger blikket, og et andet afslører en blød stoflighed i gravkirkens hårde stengulv. Bogen udgives i forbindelse med at Gl. Holtegaard fra d. 15.01 til d. 15.03.2011 viser en udstilling med helt nye fotos af Bak Jensen. Forordet af Mads Damsbo og introduktionen af Joakim Garff gengives på både engelsk og dansk og bogen er udstyret med cv, udstillings- og publikationslister.

Per Bak Jensen er flittigt udstillet, og der foreligger allerede en række kataloger fra tidligere udstillinger. Denne gang er dog layout og udstyr helt i top.

Dette katalog fra fotografen Per Bak Jensens udstilling på Gl. Holtegaard er i sig selv en formidabel kunstbog.



Informationer og udgaver