"Dette materiale skal jeg ikke gøre mig klog på at have forstået," siger bogens anonyme ophavsmand, der er pensioneret journalist. Ved et tilfælde falder han over manuskriptet til Bevægelse i væren, som angiveligt skulle være skrevet af den afdøde og endnu mere anonyme eneboer, Henriette Q. Lyng, der på faustiansk vis har solgt sig selv til fanden for at opnå viden. Journalisten påtager sig at udgive manuskriptet, der viser sig at være en filosofisk diskussion om virkeligheden som den opleves på henholdsvis det fysiske og det åndelige plan. Hvert af de 19 kapitler indledes med en tese, som efterfølgende afprøves gennem en diskussion ud fra det, forfatteren selv omtaler som sit forudsætningsløse udgangspunkt. Bogen munder ud i en større samfundskritik om magtens ansvar og kapitalismens grundstruktur. Jeg bliver nødt til at tilslutte mig udgiverens indledende udsagn, og jeg har svært ved at pege på en egentlig målgruppe, da tekstens uvidenskabelige niveau og dens svært tilgængelige indhold hverken vil appellere til den traditionelle filosofiinteresserede eller til læsere med alternativ virkelighedsopfattelse

.