Bøger / skønlitteratur til børn / grønlandske myter

Besøg hos Havets Moder


Beskrivelse


Et grønlandsk eventyr om en gammel kone og hendes mand, der udfører et åndemanerritual, der skal trylle havet fri for is, så fangerne igen kan gå på jagt. Det fører den gamle kone ned under vandet til havets moder.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. jan. 1996

af

af

Lise Lotte Larsen

d. 19. jan. 1996

Et dejligt grønlandsk eventyr i smuk udførelse. Kunstneren Aka Høegh har illustreret med bløde, stemningsfulde og fortællende akvareller i overvejende blå og brune toner, og forfatteren Maliaraq Vebæk har gendigtet på dansk og indskudt de netop nødvendige kommentarer, der ganske kort forklarer gammel grønlandsk forestillingsverden. Som eventyr plejer, fascinerer historien i sig selv, og dens idé om, at mennesket har et ansvar overfor naturen og stilles til regnskab, hvis det misrøgtes, er stadig aktuel. Hovedpersonen er en gammel kone. Hun og hendes mand har tidligere været åndemanere, men nu har kraften forladt dem. Indtil en fanger og hans søn henvender sig for at få tryllet den is væk, der har lukket havet og ødelagt fangsten. De to gamle begynder et ritual, der sender den gamle kone ud på en farefuld færd under vandet, ned til Havets Moder. Hendes hår er blevet filtret og urent, og da den gamle kone renser og reder det, genopretter Havets Moder som tak den balance i naturen, der er til gavn for mennesket. Isen bryder op og fangstdyrene vender tilbage. Der findes ingen tidligere billedbogsudgave af eventyret, ligesom forfatter og illustrator optræder i billedbogsgenren for første gang. Fra 5 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. jan. 1996

af

af

Ingrid Jensen (skole)

d. 19. jan. 1996

Myten om Havets Moder møder vi flere gange i bøger om Grønland. Tolkningen er den samme: Havets Moder sender fra havbunden fangstdyrene op til menneskene, men ikke, hvis naturen misbruges. Da sætter det sig som snavs i hendes hår, og nogen må rense det for at formilde hende. Denne grønlandske billedbog følger traditionen nøje: folk sulter og beder et gammelt åndemanerpar om at opsøge Havets Moder. De afviser det først, fordi de er gamle og har mistet kraften, men forsøger alligevel, og det lykkes den gamle kone at drage på en eventyrlig rejse til havbunden og udføre sit hverv. Lykkelig vender hun hjem for at opleve de gode tider med rigelig føde. Bogen fascinerer ikke blot med sin historie, der er godt og spændende fortalt, men også ved illustrationerne, der er mættet med stemning og handling; farverne blå som havet - sort som seancen - lys som lykken efter vel udført tjeneste. Den grove streg tegner såvel handling som følelser, og bogen som helhed er et fornemt og meningsfuldt tilbud til store som små i mange sammenhænge - og også uden pædagogisk begrundelse.


Weekendavisen

d. 1. mar. 1996

af

af

Damian Arguimbau

d. 1. mar. 1996