Som Ditlev Tamm skriver i forordet fortæller Dagbogen fra Berlin om, hvor galt det kan gå, når man vælger de gale idealer. Bogens hoveddel er skrevet af en dansker, der nærede nazistiske sympatier og meldte sig til Frikorps Danmark, forrettede polititjeneste i Danmark, kæmpede på Østfronten og endte i russisk fangenskab. Han skrev en dagbog, der er et øjebliksbillede fra Berlins fald til russerne i 1945, og den indeholder alle de forfærdelige beretninger, man venter. Det forekommer overraskende, at man i en så livstruende situation kan skrive så sammenhængende og reflekterende, som han gør. Som historisk kilde er dagbogen muligvis autentisk, men den er her gengivet uden den mindste kildekritiske behandling. Imidlertid skal bogen læses pga. Ditlev Tamms meget afbalancerede og oplysende forord, der er et aktuelt indlæg i debatten om landssvigere, erhvervslivets forhold til leverancer til tyskerne osv. Grænsen mellem det tilladelige arbejde for tyskerne og det ulovlige, gik der, hvor man meldte sig frivilligt under de tyske faner. Mange troede - måske berettiget - at de gjorde det med den danske regerings billigelse, og så kom de hjem til domfældelse og straf. Forf.s søn skriver ærligt i et efterord om chokket ved at erfare, at faderen var SS'er under krigen

.