Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Bent Bandit og Lømmel Løbet


Beskrivelse


Bent Bandit træner til Lømmel Løbet, men han ved også, at Fidusa altid deltager og vinder. Hans skumle planer går lidt i vasken. Bent køber sovemedicin til Fidusa, men hvilket glas puttede han pillen i?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Lisbeth Thue Hansen

2008

Bogen henvender sig til både drenge og piger fra 1. klasse, 6 år.

Forfatteren Charlotte Fleischer har selv illustreret bogen, der er den tredje i serien om Bent Bandit. Den kendte tegnestil og streg, også kendt fra Den lille heks og Tante Fjas, er dominerende på alle bogens opslag. Ved de sjove farverige billeder er teksten placeret i blokke med en velvalgt typografi. Den består af megen dialog, der vil give læseren et godt grin. I foregående bind blev Bents ven Fidusa introduceret. Bogen endte med, at Fidusa og Bent blev fjender, idet Bent afslørede Fidusa som juveltyv. Nu vil Bent Bandit være berømt og i Bølle Bladet. Han træner til Lømmel Løbet, men han ved også, at Fidusa altid deltager og vinder. Hans skumle planer går lidt i vasken. Bent køber sovemedicin til Fidusa, men hvilket glas puttede han pillen i? Bent bliver dog berømt. Hans billede kommer i avisen og kåres som bedst udklædte doven bandit. Omslaget viser de to spurtende banditter.

Bogen ligner og er kvalitetsmæssigt på højde med seriens øvrige titler.

En god historie med en herlig pointe. Både tekst og illustration er af høj kvalitet, så her er endnu en perle i rækken af gode og sjove bøger til oplevelse og selvstændig læsetræning.