Bøger / faglitteratur / kogebøger

Bedstemors pasta : hemmeligheden bag Italiens bedste hjemmelavede pasta


Beskrivelse


Inspirerende bog om traditionsrige, regionale italienske pastatyper og -opskrifter ledsaget af velfortalte beretninger om de "bedstemødre", der holder det gamle madhåndværk og de enkle retter i live. For de seriøst interesserede i det italienske køkken og kulturen omkring det.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 2021

af

af

Kent Skov Andreasen

d. 15. okt. 2021

Inspirerende bog om traditionsrige, regionale italienske pastatyper og -opskrifter ledsaget af velfortalte beretninger om de "bedstemødre", der holder det gamle madhåndværk og de enkle retter i live. For de seriøst interesserede i det italienske køkken og kulturen omkring det.

Pastaretter har for længst manifesteret sig blandt de absolut mest populære retter i de moderne danske køkken i alle mulige variationer og med et væld af ingredienser. Bogen her hylder imidlertid det klassiske italienske pastahåndværk og er baseret på den populære engelske Vicky Bennisons YouTube-produktion "Pasta Grannies", som bogen her giver et solidt udvalg fra. Efter indledende afsnit om ingredienser og fremstilling af frisk pasta følger otte emneopdelte afsnit med grundopskrifter: Nødder og urter, Grøntsager, Bælgfrugter, Kartofler/gnocchi, Fisk/skaldyr, Kød, Pasta i supper og Ravioli/tortellini. Som indgang til de enkelte afsnit giver bogen også en række korte livshistorier om ni gamle kvinders liv ledsaget af fotos.

En bog for ægte pastanørder og amatørkokke, der skiller sig ud ved at gå et spadestik dybere end de fleste kogebøger og præsentere autentiske, regionale pastatyper- og retter fra de "rigtige" pastakokke, bedstemødrene. Bogen udmærker sig desuden ved at være velegnet til vegetarer med mange rene grøntsagsopskrifter.

Pasta på italiensk er en anden nyere titel med varierede, regionale opskrifter.