Bøger / faglitteratur

Bedre taler, tak : guidebog


Beskrivelse


Henvender sig til uvante talere. Budskaber om: Vær bevidst om formål og hovedpointer, vær godt forberedt, variér tonefaldet, vær bevidst om kropssprog, anvend gerne små anekdoter og få publikum til at le. Med kendte citater.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. jan. 2012

af

af

Jytte Bræmer

d. 18. jan. 2012

Bogen henvender sig til uvante talere. Bogen præciserer ikke, hvorvidt det er taler i private eller faglige sammenhænge.

Forfatteren, der er booking agent for foredragsholdere, har tidligere skrevet bøger om skuespillere og musikere. Bogen indeholder i overordnede termer råd til den uvante taler. Det er de velkendte budskaber: Vær bevidst om formål og hovedpointer, vær godt forberedt, variér tonefaldet, vær bevidst om kropssprog, anvend gerne små anekdoter og få publikum til at le. Hvert kapitel starter med et foto af gode talere og et citat fra samme. Et enkelt kapitel fortæller en historie om en mands kamp for at beherske sin stammen. Bogen er holdt i et løst snakkende sprog med mange gentagelser, og det er svært at se den tænkte struktur i bogen. Råd og anvisninger er holdt på et så overordnet niveau, at man står tilbage med en efterspørgsel efter konkrete redskaber og metoder til at opnå resultaterne. Der er nogle få sider til sidst, der indeholder konkrete sætninger til eksempelvis at komme godt ud af talen, at fremme forståelsen af opbygningen osv. Men generelt er den for ukonkret og overfladisk til at være en anvendelig metodebog for målgruppen.

Der er mange gode bøger om at holde taler, også for nybegynderen. Fx den nyligt udkomne Fällman: Den store talebog, 2011, der også indeholder retorikkens grundelementer og en række eksempler, der gør den langt bedre end den aktuelle.

En kort og overfladisk bog om at holde gode taler.