Bøger / skønlitteratur

Batman : Europa


Beskrivelse


Tegneserie. Batman og Jokeren udsættes for en dødelig virus. De to dødsfjender må modvilligt samarbejde. De har en uge til at finde en kur, kæmpe sig igennem Europa og finde bagmanden, før det er for sent.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. maj 2018

af

af

Peter Holm Rasmussen

d. 7. maj 2018

Batman udsættes for en dødelig virus. Det samme gør Jokeren. De to dødsfjender må modvilligt samarbejde. De har en uge til at finde en kur, kæmpe sig igennem Europa og finde bagmanden, før det er for sent. For superhelte- og tegneseriefans.

Historien begynder med en brutal kamp mellem Batman og Killer Croc, men snart efter hives Batman ud af sine vante omgivelser i Gotham City. Med en dødelig virus i kroppen og med hans ærkefjende Jokeren, ligeledes smittet, må de sammen kæmpe sig igennem Europa, med stop i Berlin, Prag, Paris og Rom, for at finde bagmanden, årsagen og kuren. Bogen er et samarbejde mellem en række tegnere.

Casali og Azzarello leverer i manuskriptet, godt samspil og sjove dialoger mellem de to ærkefjender, hvor vi uvant sågar ser tingene igennem Jokerens øjne. Tegningerne fungerer dårligst i kamp og actionscenerne, men det er heller ikke primært for dem, man bør læse bogen, da den er usædvanligt smukt udført især i de arkitektoniske detaljer. Jim Lees rentegninger er vanligt imponerende, men især Camuncolis layout, der er bogens bærende element, er smukt udførte. Tilført Diego Atorres tegninger, som jeg vil fremhæve, er det en cocktail der løfter det hele op på meget højt niveau. Der er små problemer med både oversættelsen og tekstningen, det skæmmer lidt, men det er en flot tegneserie/graphic novel.

Virker inspireret af Dave McKeans illustrationer, som man på dansk kan finde i fx Black Orchid.


Planet pulp [online]

d. 13. feb. Nr. 160 (2019) = 2019

af

af

Michael Larsen (f. 1985-02-04)

d. 13. feb. Nr. 160 (2019) = 2019